Som uvildig økonomisk rådgiver er det min erfaring, at det er en rigtig god idé at indhente tilbud fra flere forskellige mæglere. Dels for at blive klogere på den rigtige udbudspris, men også får at få konkurrence på salæret, så du maksimerer din fortjeneste. Desuden koster det ikke noget – så hvorfor dog ikke?

Spørgsmålet er bare, hvem der så vil være den bedste mægler for dig, ud af de tre dygtige mæglere som 3Mæglertilbud.dk har udvalgt?

Når du har modtaget de 3 tilbud, ville jeg personligt stille mig selv følgende spørgsmål for at vælge den bedste mægler:

  • Hvem tror jeg bedst ville kunne præsentere min bolig for en potentiel køber?
  • Hvad er mit samlede resultat, når udbudspris og handelsomkostninger medregnes?
  • Hvordan ser mæglernes statistikker ud – specielt i forhold til prisnedslag, liggetid, kundetilfredshed, salgsrate og mæglerens markedsandel?
  • Hvad er vigtigst for mig: handelspris, overskud, liggetid, skuffesalg eller noget helt andet?

Sæt dig ned, og lav en afvejning af ovenstående punkter. Min anbefaling lyder på at lægge størst vægt på punkt nummer ét og altså vælge den mægler, du tror mest på.

Når du har valgt din mægler, kan du gå i dialog med dem om den rette udbudspris. Et godt råd er at forsøge at indgå en samarbejdsaftale, hvor salæret er afhængig af netop det, der er vigtigst for dig. Det kunne være liggetid, overskud eller noget helt tredje.

Er liggetiden f.eks. meget vigtig for dig, og vil du gerne have solgt boligen hurtigst muligt, kan du tilbyde mægleren et højere salær, hvis han sælger ejendommen inden for en given periode.

Hvis det i stedet er handelsprisen, som er din førsteprioritet, så tilbyd gerne mægleren et højere salær ved højere salgspris. På den måde sikrer du, at mægleren arbejder i den retning, der er vigtigst for dig.

Jeg håber, du har fået lidt inspiration – og held og lykke med salget.

Palle Jensen

Uvildig økonomisk rådgiver, BoFinans