Der er efterhånden kommet en del koncepter, hvor boligejere mere eller mindre selv kan sælge deres bolig. Det er selvfølgelig hovedsageligt for at spare mæglersalæret. Men er det nu en god idé?

3 Mæglertilbud.dk har spurgt BoFinans til råds om selvsalg:

Vi mener, at det i nogle tilfælde godt kan være en god ide med selvsalg. Det drejer sig specielt om andelsboliger, hvor der er mange købere og det er nemt at sælge. Her er prisen ofte fast og der er en administrator til at sikre, at papirarbejdet er i orden.

Hvis man ser på andre ejendomstyper, skal der være tale om forholdsvis billige boliger, hvor prisen ligger ret fast, før der kan være en idé i et selvsalg. Det er i så fald vigtigt at få fat på nogen, der kan stå for det administrative og sikre, at alle dokumenter lever op til regler og krav. Dette for at sikre sig, at man ikke lige pludselig står med et erstatningskrav eller lignende.

I andre tilfælde end ovenstående, mener jeg ikke, at det er smart at kaste sig ud i et selvsalg. Det skyldes blandt andet, at jeg er overbevist om, at en ejendomsmægler vil kunne opnå en højere salgspris. At have en mægler inde over giver tryghed for køberne, og hvis der ikke er en mægler, vil køberne ofte have en rabat for usikkerheden.

Desuden skal arbejdet med at markedsføre et boligsalg absolut ikke undervurderes. Mæglervirksomhederne bruger mange penge på at nå ud til så mange potentielle købere som muligt. Og jo flere interesserede købere, jo højere bliver prisen for det meste også.

I sidste ende tror jeg, at overskuddet lander på det samme eller et højere niveau, når man benytter en mægler – selvom man modregner mæglersalæret. Og ud over den større fortjeneste får man selvfølgelig selv tryghed og mindre arbejde ved at bruge en mægler. Så det ville jeg helt klart selv gøre. Held og lykke med dit salg

Palle Jensen
Uvildig økonomisk rådgiver, BoFinans